Ny i Elev...

Kære nye Elev-borger


Med denne lille hilsen, vil Elev Borgerforening gerne byde dig og din familie velkommen til Elev!


Vores by har, trods sin lille størrelse, mange forskellige tilbud til sine borgere. Blandt disse er Elev Borgerforening, der laver sociale arrangementer for alle borgere i byen, for derigennem at være med til at gøre Elev til et godt sted at bo


Alle borgere (medlemmer såvel som ikke-medlemmer) er altid velkomne til alle vores arrangementer, da det naturligvis er frivilligt, om man ønsker at være medlem eller ej.

Medlemsantallet er i øjeblikket på ca. 200 husstande.


Hvilke arrangementer laver Borgerforeningen?

I denne sæson har vi afholdt følgende:

  • Skt Hans fest – traditionelt samlingspunkt for hele Elev på bålpladsen Alshøj

  • Loppemarked

  • Elev løb i både by og skov

  • Fastelavnsfest, Elev soldater og efterfølgende soldaterfest – fast årligt arrangement for byens børn

Den siddende Bestyrelse kan frit planlægge de sociale arrangementer, den har lyst til.


Hvordan ved jeg der er et arrangement?

Indbydelser husstandsomdeles. Vi har en hjemmeside, som stadig er under udvikling (www.elev-borgerforening.dk) og på Facebook finder du os her https://www.facebook.com/groups/1489300461288483/



Hvordan bliver jeg medlem?

Se på hjemmeside hvordan du tilmelder dig til PBS

Kontooverførsel er også muligt via Netbank: Kort art: 73 Kreditor nr.: 84115312


Hvad koster det at være medlem?

Et medlemskab koster 100 kr. om året pr. husstand.

Nogle arrangementer kan have brugerbetaling, afhængig af hvad det er.


Udover Borgerforeningen, findes der som nævnt andre tilbud i vores lille by. Blandt andet kirken, en læseklub, en idrætsforening som altid har plads til nye; et fodboldhold for voksne mænd 25+ samt gymnastik med spræl for voksne M&K’er i skolens gymnastiksal, med bred aldersspredning og højt humør :-)


Skulle du have spørgsmål, er du altid velkomne til at kontakte formanden, Per Lütkemayer, Stokbrovej 137.



Vi håber du og din familie vil finde jer godt til rette i vores lille by!



Mange hilsner fra

Elev Borgerforening